Narcissernes storhedstid er i fuld gang, og det sætter sit præg på alle hjørner af haven. Her er nemlig masser af narcisser, dels fordi jeg er begyndt at lægge forholdsvis flere løg af narcisser end tidligere, fordi de er mindre udsatte for gnavere end tulipanløg, dels fordi de faktisk er betydeligt bedre til at komme igen og igen end de fleste tulipaner.En af mine erklærede yndlingsnarcisser er Narcissus 'Thalia' med de smukke, rent hvide blomster, der altid optræder i par. Jeg har blandt andet lagt en masse løg af 'Thalia' langs skovstien, der forbinder to af havens rum. Der lyser de så hyggeligt op og bliver til flere og flere, som årene går.Sidste år "opdagede" jeg de fine små krinolinenarcisser, der straks strøg ind i toppen af min private hitliste. Den her Narcissus 'White Petticoat' er så fin med sine hvide krinoliner og beskedne højde på ikke engang 10 cm. Den skal af gode grunde ikke plantes for langt inde i bedene, men her langs trædestien, der går på tværs af et stort bed, passer den perfekt.Noget af det sjove ved narcisser er, at de altid kigger samme vej, nemlig efter solen. Her er det et af årets nye bekendtskaber, der nærmest ser ud som om de har fået øje på koen ude på bakken.Jeg kan jo ikke lade være med at afprøve nye sorter fra år til år. Den her hedder Narcissus 'Golden Pearl' og har nok overrasket mig lidt med sine ret voldsomme, meget fyldte blomster. Den rammer vist ikke lige top 10 listen over yndlingsnarcisser her i haven, men jeg skal love for, at der er tale om livskraftige planter.
3 Replies to “MÃ¥ jeg præsentere mine yndlingsnarcisser”
Narcisser helt i min smak och Thalia är absoluta favoriten för mig också. Men jag tycker de vill försvinna så jag blir nyfiken på vad du har för jord eftersom de blir fler och fler. Det skulle jag gärna se 🙂
Ha det gott! Carina
Hej Carina
Der er en meget let og sandet jord her i haven, og det bekommer tydeligvis narcisserne vel.
Held og lykke med dine.
Lotte
Hvor er de hvide narcisser utroligt smukke. Og jeg må sige de fyldige er jeg altså også helt vild med.
Ønsker dig en smuk dag
Knus
Lone