I foråret plantede jeg en laurbærbusk, Laurus nobilis, i drivhuset som erstatning for en stedsegrøn klematis, der var gået helt til som følge af sodskimmel. Men nu er den gal igen. Ingen hjemmedyrkede laurbærblade til kødgryderne. Nu er det dem, der er fedtet helt ind i sodskimmel.
Sodskimmel er jo egentlig ikke en plantesygdom, men svampevækst, der dukker op, når bladene er fedtet ind i honningdug, der udskilles af skjoldlus. Så for slippe af med den irriterende sodskimmel, er jeg nok nødt til at komme skjoldlusene til livs, og det er ret tricky.
Skjoldlus er nogle irriterende bæster, der sidder godt beskyttet under deres voksagtige skjold, mens de suger plantesaft med den ene ende og udskiller honningdug med den anden. Selv æggene er beskyttet under skjoldet. Kun de helt nyklækkede lus kravler rundt i planten. Når de finder et godt sted, slår de sig ned, danner skjold, og bliver der resten af livet. Eller indtil de bliver kradset af med en negl…
Der var skjoldlus i vinplanten, der kan have dryppet på laurbærbladene men også i selve laurbærbusken, hvor de havde placeret sig strategisk langs bladenes midterribber.
Nu er vinplanten blevet klippet ned og den resterende del af stammen gået efter i sømmene for skjoldlus. Ligeledes er laurbærbusken blevet klippet så langt ned, at bladene ser nogenlunde uberørte ud. Afklippet er fjernet fra drivhuset, og der vil blive holdt vågent øje med nye skjoldlus, når foråret kommer, så de kan blive kradset af, før de giver anledning til nye angreb af sodskimmel. Så bliver det forhåbentlig til pletfri, friske laurbærblade til sommer.
