Kejserkronen, Fritillaria imperialis, er sådan en plante, der deler vandene. Er den for voldsom og anmassende? Eller er den bare et superflot og sprudlende indslag i forårshaven? Jeg har tidligere været mest på den første vogn, men efter et forsøg på at holde mosegrise på afstand ved hjælp af de stærkt lugtende løg, er jeg gradvist blevet mere vild med kejserkronen og har i år eksperimenteret med flere meget anderledes sorter af Fritillaria, som planteslægten hedder.
De første løg af kejserkronen, som jeg lagde for flere år siden, pryder stadig bedet på kanten. På en stille forårsmorgen kan man godt fornemme den ramme lugt af løgene i luften, men det er ikke ligefrem generende, synes jeg. Især ikke når man tænker på, at det netop er lugten, der gør, at det siges, at kejserkronen holder mosegrise væk. Om det passer, ved jeg fortsat ikke, men der er i hvert fald ikke mosegrise i i dette staudebed, selvom muldvarpene drøner rundt i græsplænen lige ved siden af.
Det må være kejserkronen s blomsterstand, der har givet den det danske navn. På engelsk hedder den crown imperial, så der er vi også i den royale boldgade. Den gule sort, der her ses med den fine, cremefarvede skimmia, Skimmia japonica 'Finchy' i baggrunden, er lidt mere diskret i det, end den orange, og måske også lidt mere forårsagtig. Men igen ... smag og behag er jo forskellig, og orange er jo en farve, der i den grad er blevet taget til nåde efter mange år i skammekrogen.
I bedet på kanten, hvor kejserkronerne kan være udsatte for vind, har jeg tidligere bøvlet med, at de lagde sig ned. Og det er jo knapt så stateligt. Så i år har jeg forsynet en del af dem, med de her små staudeholdere. De er beregnet til krukker eller små stauder, med en diameter på bare 20 cm og et spyd på 60 cm. Det fungerer supergodt, og kejserkronerne står strunkt og smukt, som de skal. Du kan læse mere om staudestøtterne lige her.
Som nævnt har kejserkronen, som vi kender den, i år fået følgeskab af et par slægtninge, som jeg i hvert fald ikke kendte. De er ikke alle begyndt at blomstre endnu, men den her Fritillaria sewerzowii er. Den er da virkelig noget for sig selv og nærmest til den mystiske og lidt eventyrlige side.
Min absolutte yndlings-fritillaria, Vibeæg, Fritillaria meleagris, er også en slægtning til kejserkronen, selv om man ikke skulle tro det. Den blomstrer også lystigt lige nu og lader sig ikke gå på af de kolde nætter.
Vibeæg er en langt mere diskret og spinkel plante end kejserkrone. Hvad den ikke har af blikfang, har den til gengæld af ynde. De nikkende, klokkeformede blomster har en fantastisk rødlilla farve, og så er de jo på mystisk vis virkelig ternede. Det, kan jeg ikke komme i tanke om andre blomster, der er. Jeg planter hvert år vibeæg ud, som har pyntet i forårskrukkerne, for jeg er som sagt temmelig vild med den smukke plante. Heldigvis trives den rigtig fint her på matriklen, så bestanden vokser år for år, både fordi jeg planter flere, og fordi de sår sig selv. Så er det svært ikke at føle sig ret heldig.