Sandelig om ikke det er blevet forår i egetræets krone. Det er bare ikke fordi egetræet er sprunget ud. Det er fordi, kronen er invaderet af vild kaprifolie, Lonicera periclymenum, der altid er tidligt ude.
Jeg har et ret ambivalent forhold til kaprifolien, der vokser vildt i det meste af haven. Det er meget - med streg under meget - vitale planter, der nærmest tager kvælertag på træerne, når de får lov at vokse sig store.
Sidste års forsøg med at etablere klematis gardiner i det nye skovbed, tegner til at lykkes.
Men lige nu er det kaprifolien, der har travlt med at erobre klatrestativerne, der i al sin enkelhed består af tynde reb, der hænger ned fra træerne med hulsten som vægt. Det bliver vi nu flere om at bestemme...
Når kaprifolien mange steder i haven får lov at folde sig ud i fred, hænger det sammen med, at den er ualmindelig god til at charmere sig til vokseplads, når de smukke blomster folder sig ud med både ynde og duft. Den tid med sommer og sol og duft af kaprifol er god at glæde sig til.
One Reply to “Kaprifoliens kvælertag”
Jag tycker kaprifol är ett elände! Tar över alla buskar i sin närhet. Jo då är ju ljuvliga när de blommar, men inte när man vill ha något annat i planteringen! Man kan rensa bort säckvis med lianer varje år!