Helt Hen i Haven

Jord er måske ikke bare jord 2.0

Spiremuld-5

Det er knapt tre uger siden, det sammenlignende forsøg med den nye Home & Garden så- og priklejord og den, jeg plejer at bruge, blev sat i værk. Der er fuld fart på fremspiringen, og det ser faktisk ud til, at der vitterligt er forskel på, hvordan det går i de to medier. Til venstre er det persille kimplanter sået i Home & Garden jorden til højre persille sået i den anden jord. Forsøget er absolut uvidenskabeligt, så at der er flere planter i bakken til venstre kan skyldes unøjagtighed, da der blev sået. Men planterne til venstre er altså også synligt større og lidt længere fremme i udviklingen end dem til højre.

Spiremuld-7

Endnu større er forskellen i de to potter med vingetobak sået i henholdsvis den ene og den anden jord. Kimplanterne er tydeligt større i Home & Garden jorden. Jeg indrømmer blankt, at jeg er overrasket over, at forskellen er så stor.

Home & Garden jorden er tilsat sand, der gør jorden let, lækker og porøs. Det betyder, at man skal være lidt mere obs på vandingen, men måske er det netop med til at gøre forskellen.

Nicotiana alata Lime Green-5

Inden længe går forsøget ind i sin næste fase, når planterne er blevet store nok til prikling i de respektive jordprodukter. Så fortsættelse følger. Indtil videre vil jeg glæde mig til at høste masser af persille og fryde mig over vingetobak, Nicotiana alata ‘Lime Green’ i fuldt flor det meste af sommeren, som den præsterede sidste år.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved