Man kan brokke sig meget over sommervejret, der udeblev, men sådan en solbeskinnet septembermorgen som i dag, er da et stort plaster på såret. Samtidig er det nok det kølige sommervejr, jeg kan takke for, at mit hvide bed, der blev brutalt gravet op midt i juli, ser forbløffende fornuftigt ud allerede i år. Jeg havde i hvert fald ikke regnet med, at jeg skulle se blomster i den nyindkøbte canadisk kvæsurt, Sanguisorba canadensis, i denne sommer. Men se nu her 🙂 Nok så fint blomstrer den og ligner allerede noget, der kan få en del mere volumen, end der umiddelbart er plads til. Men så må der flyttes om igen.Spydverbena, Verbena hastata 'Alba', er en gammel beboer i bedet, som er svær at stå for med de hundredevis af spydlignende blomsteraks.Wallisisk selinum, Selinum wallichianum, står faktisk i nabobedet, men skal lige med her. For hvor er den blevet fin med de store hvidgrønne skærme. En skærmplante, der oven i købet er en staude, og som blomstrer så sent som nu. Hurra for den. Håber, den breder sig.
2 kommentarer til “Hvide stauder i septembersol”