Helt Hen i Haven

Endelig oprandt den dejlige dag, hvor de første skoleagurker kunne høstes i drivhuset. De smager bedre end nogen andre agurker, og endnu er der ikke indført agurketvang på matriklen, så alle kan nyde dem. Der er kun plantet en enkelt agurkplante i år, så appetitten kan forhåbentlig holde trit med høsten.Agurkplanten vokser, så man næsten kan høre det, så det er nødvendigt at holde den i kort snor og udøve nødvendig justits, for at det hele ikke skal ende i et virvar af agurkeranker. Derfor klipper jeg hårdhændet sideskuddene over en enkelt agurk indtil videre.Det er også nødvendigt at holde justits med tomatplanterne, der blomstrer, så det er en lyst og allerede er på vej med de første tomater. Den gule cherrytomat  'Mirabell' er gået helt i selvsving med sin blomstring og overvurderer totalt sin kapacitet til at modne frugterne. Derfor må blomsterklaserne reduceres betragteligt, så frugtbelastningen ikke bliver så stor, at alle tomaterne bliver bittesmå. Jeg fjerner mindst halvdelen af  hver enkelt blomsterklase i håb om at skabe balance i tingene.Tomatplanterne producerer også en strøm af sideskud, der skal knibes af. Det samme gør auberginerne, der blomstrer med de fineste lyslilla blomster.Også her er de første frugter på vej, så det tegner alt i alt temmelig lovende for drivhusproduktionen anno 2018.Der er imidlertid en ting i drivhuset, jeg er knapt så begejstret for. Jeg har nemlig lige opdaget et meget aktivt hvepsebo helt oppe under taget. Hvepsene har tydeligvis benyttet sig af, at der ikke har været nogen hjemme i ugens løb og er virkelig gået til den med byggeriet. Hvepseboet er vel på størrelse med en tennisbold i dag, og jeg ved ærlig talt ikke rigtig, hvordan jeg skal holde justits med det. Hvepsene har travlt med at adlyde deres dronning lige nu, så i øjeblikket generer de ikke nogen, men jeg ved jo godt, hvordan det går sidst på sommeren, når arbejdet er fuldført og de bliver fulde og utilregnelige. Forhåbentlig kan de ikke lide tomater...