Nu blomstrer sommerfuglebusken, der blev skåret helt ned til sokkeholderne i april, fordi den var blevet alt for voldsom og alt for ranglet. Buddleja davidii 'Pink Delight' hedder sorten, der har store toppe af behageligt pink blomster til glæde for sommerfugle med flere.I forbindelse med beskæringen blev jeg enig med mig selv om, at jeg sagtens kunne bruge nogle flere sommerfuglebuske. Derfor var det ikke alt det afklippede, der blev til haveaffald. Nogle skud blev klippet til stiklinger, der blev stukket i gennemfugtet pottemuld, dækket med fiberdug for at dæmpe fordampningen og placeret beskyttet i drivhuset.Stiklingerne slog rod alle som en og er blevet til fine, nye buske, der ligefrem er begyndt at blomstre.
De nye buske er nu blevet plantet som baggrund for køkkenhaven. Inde i mit hoved bliver det både flot og godt, når bier og sommerfugle fremover sværmer over køkkenhaven i august.
20 Replies to “Hjemmelavede sommerfuglebuske”
Hejsa. Hvornår beskære du de nye plantede sommerfuglebuske første gang? Er set samme år, Ellet venter du et par år, og hvor langt klipper du den så ned?
Vh. Nanna
Hej Nanna
Jeg begynder allerede beskæringen andet år for at få dem til at forgrene sig. Sig mig, hvordan har du fundet frem til det gamle blogindlæg. Jeg forundres dagligt over det store antal besøg netop dette indlæg stadig har og er meget nysgerrig efter, om det ligger et eller andet spændende sted, jeg ikke kender til. Håber, du kan hjælpe med opklaringen.
Mange hilsner Lotte
Når man søger på Google hvordan man laver stiklinger, dukker denne blog frem som nr 3 resultat hos mig.
Tænker du ikke man fint nok kan stille stiklingerne i en krukke frit i gårdhaven uden noget over? Nu er nattefrosten jo nok ovre.
Hej Mads
Det kan jeg ikke se, der kan være nogen som helst problemer i. Held og lykke med projektet.
Mvh Lotte
Hej Lotte,
Jeg faldt over dit indlæg om sommerfuglebuske fra stiklinger da jeg gerne selv vil igang med et lignende projekt.
Mit spørgsmål er dog om jeg kan forvente at buskene fra stiklinger vil blomstre allerede første år? Jeg kan se at du skriver at dine begyndte at blomstre, men er det en sjældenhed?
Og kan busken overleve i krukke de første sæsoner og senere plantes ud?
På forhånd tak for et super indlæg!
Hej kan man godt lave nye sommerfugle buske nu, da jeg har fået nogle grene fra en kollega og sat dem i vand .
Hej Jan
Jeg plejer at gøre det om foråret, men gætter på, at det også går fint nu. Men sæt dem i jord i stedet for i vand. Vandrødderne går til, når de senere sættes i jorden.
Mvh Lotte