Helt Hen i Haven

Hindbærbusk til terrassen

Rubus Ruby Beauty-15Jeg har fået lov at prøve en af forårets helt spændende plantenyheder. En hindbærsort, der danner en pæn og kompakt busk i stedet for de sædvanlige lange, strittende skud og derfor egner sig perfekt til dyrkning i krukker. Den hedder Rubus Ruby Beauty og udmærker sig yderligere ved ikke at have torne.Rubus Ruby Beauty-7Jeg har plantet min krukkehindbær i en stor krukke i god krukkemuld og givet den en håndfuld langtidsvirkende gødning med som madpakke. Det der med at huske at gøde krukkerne jævnligt er ikke min spidskompetence...Rubus Ruby Beauty-23Hindbærkrukken har fået plads i hyggehjørnet på terrassen sammen med en gruppe vinterkrukker. Planten bærer på toårige skud - altså dem den allerede har. Jeg ser lysende klart for mit indre øje, hvor lækkert det bliver at kunne nippe hindbær på terrassen en lun sommeraften. Det forlyder oven i købet, at planten kan nå at sætte bær på årsskuddene, der dukker frem i løbet af foråret, så der også kan høstes efterårshindbær på planten. Det vil ikke være så ringe endda.Rubus_Ruby Beauty_crop Jeg har lånt det her billede af Gunnar Christensens Planteskole, der producerer Ruby Beauty til danske og svenske havecentre. Det giver da i hvert fald næring til drømmene. Det bliver spændende at følge, hvad planten kan her i haven. Den må i hvert fald gerne komme til at se sådan ud 🙂

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

10 Replies to “Hindbærbusk til terrassen”

Spændende, den vil jeg have !!!! 🙂

Øv, man kan ikke udskrive indlægget om denne hindbærbusk. Ville ellers have udskrevet for at tage det med til planteskolen og spørge, om det var en, de havde eller måske kunne skaffe hjem.

Hej Helle
Hvis du mærker teksten op, kan du printe den – eller du kopiere den over i et word dokument, hvorfra du kan printe den.
Mvh Lotte

Jeg har den, og den har givet de lækreste hindbær. Nu er den afblomstret og jeg har fjernet de toårige skud, så nu er det spændende omheg når at få hindbær igen til efteråret eller om jeg må vente.
Tænker også om jeg måske skal plante den om

Hej Lonnie
Du er hurtig 🙂 Jeg har kun lige spist de to første modne bær, men der er heldigvis masser på vej. De smager virkelig godt.
Mvh Lotte

Jeg har haft min siden 2016 og er også glad for den. Den står i en stor krukke, og har efterhånden fået så mange skud helt ud til kanten, at jeg overvejer, om jeg ikke efterhånden kan få 2 krukker ud af planten. Kan jeg grave nogle af de nye skud op og sætte i en ny krukke? Eller skal jeg have hele planten ud og del den på en eller anden vis?

Hej Anne Mette
HIndbær plejer at være nemme at dele, så det gælder helt sikkert også vores krukkehindbær, som sikkert vil blive glade for lidt mere plads at vokse på 🙂
Held og lykke med projektet.
Mange hilsner
Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved