Helt Hen i Haven

Havemad og blomster til bordet

Vi bliver 14 til bords i aften, så der har været gang i køkkenregionen på det seneste. Menuen lyder på jysk tapas, så meget har kunnet laves i forvejen. Skønt at haven kan levere en stor del af tilbehøret fra frisk salat i rå mængder til blomster til bordet. Fra venstre er det syltede rødløg – med credit til havebloggen valdemarsro.dk  – der i øvrigt har rigtig mange lækre opskrifter på repertoiret. Dernæst gammeldags agurkesalat til små luksusdeller – endelig et tiltag, der krævede rigtig mange agurker 🙂 Så er der ristede valnødder i rabarbersirup til lokale gedeoste fra Ged & Grønt i Sondrup og endelig et eksperiment – råsyltet fennikel med appelsin og rosmarin – tiltænkt letrøget andebryst fra grillen.

Blomster til bordet kan haven også klare. Jeg har købt servietter efter farven på de sart orangefarvede morgenfruer, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’, og stukket uhøjtidelige buketter sammen i slanke vaser, der kan fordeles hen ad bordet. Så bliver det ikke nemmere 🙂

Haven er lidt af et skatkammer lige nu, når det gælder blomster til havebuketter, så nu jeg var kommet ud med saksen, blev det også lige til en velkomstbuket til kommoden til entreen. Og nu skal der vist høstes salat …

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

2 Replies to “Havemad og blomster til bordet”

Hej Lotte
Det ser godt nok lækkert ud. Både det spiselige og det pyntelige. Tak for links til opskrifter. God fornøjelse og godt vejr.
Lisbeth

Hej Lisbeth
Selv tak – og held og lykke med kokkerierne – de der syltede rødløg kan varmt anbefales. Meget nemme at lave, meget smukke at se på, og så smager de virkelig skønt 🙂
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved