Helt Hen i Haven

Grønne blomster skaber pauser

Grønne blomster er eminent gode til at skabe små, tiltrængte pauser i et ellers farverrigt blomsterbed, synes jeg. Derfor kom den sælsomme art af tobak, Nicotiana knightiana, med på bestillingslisten, da jeg købte frø af sommerblomster i foråret. Et nyt bekendtskab for mig, så jeg har været spændt på at lære den nærmere at kende.

Og lad mig sige med det samme, at det er et bekendtskab, der lynhurtigt har udviklet sig til et godt venskab. De cirka en meter høje stængler løfter sig graciøst over den lysegule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus 'Xanthos' og går rigtig godt i spænd med de mørklilla opiumvalmuer, Papaver somniferum 'Dark Plum'.

Den fungere super fint til de planlagte pauser i beplantningen, og når man kommer tæt på, er de små, limegrønne blomster simpelthen en nydelse. Den plante burde altså ha' et smukt, dansk navn...

En anden af bedets pauseplanter med grønne blomster er tragtbæger, Molucella laevis. Ja, i virkeligheden er det ikke blomsterne, der er grønne, men de tragtformede højblade, der danner en beskyttende kappe om de små, hvide blomster, der ikke gør nævneværdigt væsen af sig. Det gør til gengæld højbladene, der har givet planten status som afskæringsblomst til buketter i både frisk og tørret tilstand.  Men fin er den nu også i blomsterbedet, synes jeg.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “Grønne blomster skaber pauser”

Anne Plesner

Hej Lotte!
Min rosmarin er blvet 1meter høj, den har haft mange fine blomster. Skal den ikke beskæres og hvordan og hvornår?
Hilsen
Anne

Lotte Bjarke

Hej Anne
Det kommer an på, hvad du vil med den. Den kan blive en ret flot busk, men der er også ret stor risiko for, at den fryser tilbage. Hvis du vil bevare den som en mindre plante, skal du nok beskære den nu, så de nye skud kan nå at afmodne, før det bliver koldt igen. Du skal ikke skære den helt ned til jorden, men afkorte skud til cirka 30 cm.
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved