Ribsbuskene, der blev plantet for fire år siden, har fået lov at vokse stort set, som de ville, men nu går den ikke længere. Hvis ikke de skal blive helt sammenfiltrede, er beskæring nødvendig. Beskæring kan ske lige efter høst, men jeg synes, det er nemmere at gå til nu, hvor man kan se buskens skelet. Det skal bare foregå inden februar er omme, for derefter bløder busken meget ved beskæringen, og det tærer jo på energien.
Beskæring af ribs, Ribes rubrum, er en ret enkel affære. Først klipper jeg alle de grene af, der nærmest ligger hen af jorden, helt ved basis. Derefter kigger jeg busken efter i sømmene og vurderer faconen og tætheden. Grene der vokser på tværs af busken klippes af, der hvor de har deres udspring på en hovedgren. En tæt busk sætter rigtig mange klaser med små bær, mens en beskåret busk ganske vist sætter færre klaser men til gengæld med flere og større bær. Det sætter man pris på som plukker.
Fra nu af vil to af de ældste grene blive fjernet ved grunden hvert år for at give plads til nye skud og ad den vej løbende forynge buskene. Det er heldigvis nemt at se forskel på de nyeste og de ældste skud. De ældste er mørke og barken flosser i kanten, mens de nye er glatte og grålige.
