Den sidste høst i køkkenhaven er bragt i hus, og dermed er tiden inde til så småt at gøre klar til næste sæson. Ikke så ringe endda 🙂 Heldigvis er den nye drivrem til fræseren ankommet med posten, så den dynge af Champost, kommunal kompost og udrangerede krukkeplanter, der havde hobet sig op, kunne blive fræset ned i det øverste jordlag. Det er godt for sandjorden og har en dejlig psykologisk effekt, for nu ser det ud som om, der ikke er skyggen af ukrudt. Hmm ved godt, jeg bliver klogere til foråret...
Det er smart og arbejdskraftbesparende med fræseren, men det kræver også én, der farer rundt og forklarer, hvor der ikke skal fræses, fordi hvidløgene allerede spirer, og en hel masse løg af narcisser fra forårets krukker impulsivt blev lagt langs med køkkenhavens bagkant. Måske ikke helt gennemtænkt, men det bliver flot til april, og sikke nogle buketter der skal plukkes.