Helt Hen i Haven

Forfra med det hvide bed 2.0

Hvidt bed 15-10

Dejligt! Nu fik jeg plantet det hvide bed til igen. Med en kombination af de stauder, der har været på wellness ophold i drivhuset, siden bedet blev gravet op, og lidt flere nyerhvervelser, begynder det at se fornuftigt ud igen. Planterne står selvfølgelig og råber lidt til sig selv og hinanden endnu, men der er håb forude, og går man ned på knæ, kan man få nogle ret gode kig, der lover godt, synes jeg. Der er plantet små nye specialiteter hjemkøbt fra Staudemarken.dk via internettet. En førstegangsoplevelse af de gode 🙂 Og der er plantet store, lækre stauder i fuldt flor, så bedet kommer til at se ud af noget allerede i år. Godt man kan få sådan nogle, når tålmodighed med tomme bede ikke er en af spidskompetencerne. Nu gælder det bare om at holde sig klar med vandslangen, for det er jo ikke ligefrem det optimale plantetidspunkt. Til gengæld er det nu, jeg har ferie og tid.

Hvidt bed 15-9

Der er ændret lidt på det stramme farveregime i det nye hvide bed. Inspireret af krukkegruppen på terrassen, hvor jeg ved et tilfælde fik placeret krukker med limegrønne og sølvgrå farver ved siden af hinanden, og blev lidt tændt på effekten, er de rent hvide og sølvgrå nuancer blevet suppleret med limegrønne og cremegule. Det bliver spændende at se, hvordan det samspil udvikler sig. Hvis det ikke går godt, kan der jo heldigvis flyttes om igen. Det er noget af det fede ved stauder.

Echinacea White Swan-1

En af de nye beboere i det hvide bed er for eksempel den fantastiske hvide og grønne purpursolhat, Echinacea purpurea ‘White Swan’, der passer perfekt til den nye stil. Samtidig med tilplantningen er plantelisten for det hvide bed, der er at finde på siden Planterne, blevet opdateret og er nu komplet. Forbløffende faktisk, at der kan være så mange forskellige plantearter i et så forholdsvist lille bed.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved