Helt Hen i Haven

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula 'Ildkongen' af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 Replies to “En finurlig fløjlsblomst”

Jeg har i år sået Ildkongen for første gang og glæder mig til at se den, men det varer nok lidt endnu, da den kun er 10 cm høj. Jeg fik en stor pose frø af en god veninde og har bredsået den på et areal, hvor der skal plantes bærbuske, når de sidste rester af skvalderkål er fjernet til efteråret. Den vokser godt nok hurtigt, men jeg kan også se på dine billeder, at den bliver høj – og smuk.

Jeg kan se, at du har både Ildkongen og den småblomstrede tagetes og selv høster frø. Der burde jo heller ikke være risiko for krydsbestøvning, når det er to forskellige arter.

Hej Karna
Du kan roligt glæde dig til Ildkongen. Den er så fin at have lidt inde i bedene, for den bliver temmelig høj og ranglet på den charmerende måde. Jeg har sået dem inde og plantet småplanterne ud for at få dem hurtigt i gang. På den måde har man fornøjelse af dem utroligt længe.
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved