Helt Hen i Haven

Brombærhøsten tegner til at nå hidtil usete højder i år. Vejret må simpelthen have været perfekt for de vilde brombær, Rubus plicatus, der vokser overalt her på matriklen. Det er om ikke med livet så i hvert fald huden som indsats, at bærrene plukkes, men i sylteglassene det skal de altså - i hvert fald nogen af dem.Det meste af året er jeg ellers ret træt af at slås med de vildtvoksende brombærranker. De kan tilsyneladende vokse en meter på en nat og slå rod i begge ender. De stikker helt vildt og filtrer sig sammen med alt, de kommer i nærheden af. Det er desværre vilde roser og brændenælder i brombærkrattet, hvor rankerne er klatret så højt til vejrs, at det virker som om klaserne hænger ned fra træerne.Men lige nu er de trods alt ret populære og ikke så lidt dekorative. Der er bær i alle udviklingsstadier i de store klaser, og de blomstrer også nok så optimistisk endnu med smukke, rosa blomster. De sidste blomster når nok ikke at udvikle bær i år, men der er nu også så rigeligt at tage af, før kampen mod det voldsomme ukrudt igen sættes ind i den mere kontrollerede del af haven.