Tidligere på sommeren udsatte jeg snyltehveps i drivhuset, for at de skulle gøre det af med de bladlus, der især havde udset sig aubergine planten som spisekammer. De har i samarbejde med svirrefluer og andre insekter så nogenlunde kunnet holde bladlusene i skak, og planterne er nu så kraftige, at de formentlig nok skal klare sig trods bladlusenelusene. For de er der endnu - og igen i lidt større antal, end jeg synes er sjovt. Selv auberginens fine blomster, sidder de og suger på.
Derfor tog jeg imod med kyshånd, da jeg fik mulighed for at arve en såkaldt bankerplante fra Økologihaven. Økologihaven er et stort gartneri, der producerer økologiske krydderurter i rå mængder. De har også sat en hær af snyltehveps ind til bekæmpelse af bladlus.
En bankerplante består af kornplanter, der så at sige indeholder en bank af snyltehveps, der lever af og på de bladlus, de bliver fodret med. Bladlusene er ikke noget problem i drivhuset, for de lever kun af græsarter. Til gengæld er snyltehvepsene ikke så kræsne. De parasiterer bladlusene på kornbladene, og frigives siden i drivhuset, hvor næste generation kan angribe skadevolderne der. Ret smart faktisk. Den lille kugle på bladet er en parasiteret bladlus.
I gartneriet har de deres bankerplanter stående i potter, men nu har jeg plantet min i drivhuset lige ved auberginen, for den lille potte tørrer nemt ud. Så nu kan snyltehvepsene bare se at komme de øvrige til hjælp, så vi kan få genoprettet en fornuftig balance og auberginen kan få lidt ro.