Helt Hen i Haven

Stenhøjen langs trappen op til fordøren er havens problembarn. Det eneste, der for alvor vil gro der, er græsukrudt, så den ser ret uorganiseret ud. Ikke på den hyggelige, vilde måde. Bare uorganiseret. Derfor besluttede jeg for et par år siden, at den skulle dækkes af vedbend, Hedera helix, i håb om at det kunne styre ukrudtet og skjule resten med det, der med havearkitektens ordforråd nok ville hedde en smuk, rolig og ensartet grøn flade. Først nu er det begyndt at virke lidt, men det går for langsomt! Så nu skal det speedes op. For det første er nogle af de lange ranker på de planter, der trods alt har etableret sig, blevet beskåret for at fremme forgreningen og dermed evnen til at dække jorden.

For det andet er de afklippede ranker blevet klippet til stiklinger ved at klippe lige under et blad ved basis og fjerne bladet og derefter klippe toppen lige over et blad. Der kan blive mange stiklinger af en ranke. Det var sådan planterne i bedet begyndte deres tilværelse for et par år siden.

Vedbend er noget af det nemmeste i denne verden at stiklingeformere. Man skal bare huske, hvad der er op og ned. Ned i fugtig spiremuld med stiklingens basis, en plasticpose over, og så går der kun nogle uger, før stiklingerne har slået rødder og dermed er blevet til nye, individuelle planter, der kan hjælpe moderplanterne med at dække stenhøjen lidt mere effektivt.

Det tredje trin er et nyt eksperiment. Det går ud på at skabe kontakt mellem rankerne og jordbunden i forventning om, at rankerne så slår rod, der hvor de bliver dirigeret hen, så bunddækket kan blive mere komplet. Små kramber af bøjet ståltråd bliver brugt til at holde rankerne i nærkontakt med jorden. Nu skal jeg så bare huske at vande, for det er utvivlsomt vandmangel, der gør stenhøjen så problematisk.