Helt Hen i Haven

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.