Helt Hen i Haven

Tiltrængt beskæring af morbær og oktoberkirsebær

Da mit øje pludselig fangede et glimt af lysende lyserødt under det meget "langhårede" morbærtræ, udløste det en lynaktion med beskæresaksen.

Hvid morbær, Morus alba 'Pendula'

Den lille morbær, Morus alba 'Pendula', har fået nyt liv efter renoveringen af indgangspartiet, der har givet lys og luft. Det lille træ har en særegen hængende vækstform, og i år er skuddene vokset så kraftigt, at de når helt ned til jorden og lukker fuldstændig af for lyset, til de planter, der vokser neden under.

Alpeviol, Cyclamen hederifolium

Det er jo synd og skam, når det er så fine sager, som den spæde, efterårsblomstrende alpeviol, Cyclamen hederifolium, der bliver gemt væk. Samtidig kom jeg så i tanke om, at det er lige nu, morbær skal beskæres. Slægten hører nemlig til de såkaldte blødere, der kun må beskæres, når der er blade på grenene. Uden for vækstsæsonen har de svært ved at lukke deres sår, og dermed risikerer de at forbløde. Efter en passende studsning kan man nu nyde synet af både alpevioler og morbær med nyt pagehår.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella 'Autumnalis'

Men morbær er ikke havens eneste bløder, så nu der var kommet gang i beskæreværktøjet, fik den vinterblomstrende oktoberkirsebær, Prunus subhirtella 'Autumnalis', også lige en let beskæring, så den blev lettet lidt. Prunus slægten bryder sig generelt heller ikke om at blive beskåret uden for vækstsæsonen.
(Reklame 🙂 Du kan læse meget mere om beskæring og lidt om blødere i afsnittet "Frygt ikke beskæring" i min bog "Slip haveglæden løs - fryd facts og fiduser". Bogen kan bestilles hos boghandleren eller i forlagets webshop på www.forlagetlinnea.dk.)

Høsttidløs, Colchicum autumnale

Der er i øvrigt også lyserøde glimt under oktoberkirsebærtræet. Her er det den sælsomme høsttidløs bedre kendt som nøgen jomfru, Colchicum autumnale, der blomstrer med bladløse blomster. Løgene er lagt efter tidligere års efterårs sjov med de nøgne jomfruer, og bladene dukkede frem i foråret.
Se hvordan høsttidløs også kan bruges her.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved