Helt Hen i Haven

Stedsegrønne pieris med stjerneskud til juleværkstedet

Jeg har været så heldig at have besøg af min niece Karen i dag, så der har virkelig været fyret op under juleværkstedet i drivhuset. Hun har nemlig både et veludviklet julesind og en gedigen kreativ åre.Derfor gik jagten ind på velegnet dekorationsmateriale i hele haven. Vi blev hurtigt enige om, at de fine, stedsegrønne pieris buske, Pieris japonica, som jeg har i flere varianter, er helt eminente til formålet. På billedet er det en sort med hvidbrogede blade, der lyser rigtig smukt op både i haven og i dekorationerne. Pieris udmærker sig ved at have masser af skud, der ovenfra ligner små stjerner. Perfekte til juledekorationer.Her en grønbladet sort med elegante røde bladstilke. Buskene er gode i haven hele året rundt, men lige nu spiller de sammen med andre uundværlige stedsegrønne træer og buske en virkelig vigtig rolle, fordi de sørger for, at haven virker grøn og frodig selvom det er december.Karens krans i hendes helt eget design tog form, mens jeg sørgede for, at hun ikke løb tør for materialer. Se nu her, hvor smuk den blev 🙂

Nyeste blog indlæg

Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Lykken er en kasse spirende løgvækster


Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang


Klargøring til en ny skærehavesæson


Skærehaveplanter der kommer med posten


Arkiver

2 Replies to “Stedsegrønne pieris med stjerneskud til juleværkstedet”

Vokser dine pieris i et surbundsbed??

Hej Kirsten
Mine Pieris er ligesom Skimmia og Rhododendron plantet direkte i skovbundens sandjord, der er vilkårene her i haven.
Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Det er næsten for vådt til at være sandt

Planter med frostvæske i årerne

Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved