Helt Hen i Haven

Jeg har et hav af frøposer liggende på lager med frørester fra sidste år – og nok også nogle der er endnu ældre. Så nu melder spørgsmålet sig, om de stadig dur til noget. Der er ikke noget værre end at så noget, der aldrig kommer op.Så nu har jeg fundet en metode til at få afløb for nogle af de hårdt prøvede forårsfornemmelser. Jeg er simpelthen begyndt at teste, om de frø, der er rigeligt af, nu også er spiredygtige. Nederst i bakken er der vandmættet oasis og ovenpå den ganske almindeligt vat, der også er vandet godt op. I første omgang gælder det en række grønsagsfrø, der blev sået på vattet, som om de var karsefrø, for en god uges tid siden.Frø spirer med forskellig hastighed, men der er heldigvis pænt meget liv i de fleste, så jeg kan spare lidt på yderligere frøindkøb. I øvrigt virker de spæde, lysegrønne kimplanter ligeså godt som humørpiller på sådan en iskold dag. Hvor bliver det dejligt, når det rigtig går løs.

Når frøene er spiret, er spiretesten i princippet afsluttet, men når nu der er tale om grønsagsfrø som radise, spinat og rødbede, er der ingen grund til, at planterne skal gå til spilde. De ender på menuen som microgrønsager, der spises præcis som karse. Der er forbløffende meget smag i de fine små planter, og der er stor forskel på smagen afhængigt af, hvilken slags kimplanter man drysser på æggemaden.