Helt Hen i Haven

Sommerens første frøstjerne

Thalictrum aquilegifolium-29Viol-frøstjerne, Thalictrum delavayi, er blevet vældig kendt og elsket takket være solid medieomtale. Men den nære slægtning, akeleje-frøstjerne, Thalictrum aquilegifolium, er efter min mening lige så meget et bekendtskab værd. Den hedder sådan, både på dansk og latin, fordi dens smukke løv ligner akelejens.Thalictrum aquilegifolium-27Ellers er det de fine, pudderkvast lignende blomster, der er attraktionen. De svæver som lette, lyslilla skyer over staudebedet på lange, stive stængler, der svajer i vinden. De er langt foran viol-frøstjerne i udspring, for de står i fuldt flor lige nu.Thalictrum aquilegifolium-28I det hvide bed står en helt sart lyslilla, næsten hvid, sort, der selvfølgelig hedder ‘Alba’ på latin. Den er usædvanlig smuk, synes jeg. Der står i bøgerne, at akeleje-frøstjerne skal havefugtig, humusholdig jord, men det er mine eksemplarer åbenbart ikke klar over, for de klarer sig fint på den sandende jord her i haven og kommer igen år efter år.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

2 Replies to “Sommerens første frøstjerne”

Ja, den er særlig smuk, jeg har både Akeleje og Violfrøstjerne og jeg synes også Akelejen vinder. Jeg har aldrig set den i hvid (lyslilla) den kunne godt få en plads hos mig. 🙂

Jeg har både akelejefrøstjerne og forskellige violfrøstjerner, Akelejefrøstjerne sår sig vildt her i haven, men jeg er vild med den alligevel:-)
Hvor er det godt at akelelejefrøstjerner ikke kan læse. Din hvide er utrolig smuk.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved