Helt Hen i Haven

Der er opstået lidt af en krise i det lyserøde staudebed. Det værste er, at det er en absolut selvpåført plage, der er årsagen. Jeg faldt nemlig for den fine slangeurt, Polygonum bistorta, for et par år siden. Farven, formen og det lette naturlige look er som skabt til en ide, jeg har med bedet.

Men jeg burde nok lige ha' konsulteret staudebogen, før jeg plantede. "En yderst nem staude grænsende til det aggressive" står der... Den er værre en skvalderkål! Og totalt ved at tage magten i bedet. Nu har jeg gravet de stauder op, den truer på livet, og hakket en masse væk. Så får den lov at være bagerst i bedet, hvor den kan slås med skvalderkålen, der prøver at komme ind fra den anden side af hegnet. Det bliver drabeligt 🙂For at bedet ikke skal gå til spilde hen over sommeren, kan det meget passende bruges til sommerblomster, der passer sammen med de tilbageværende stauder - og slangeurt. Så kan jeg lige se, hvordan det går med at holde slangeurten i ave, før jeg beslutter, om den skal bekæmpes for alvor. Jeg foretrækker jo trods alt fredelig sameksistens.Heldigvis havde jeg jo forspirede sommerblomster til et bedprojekt linet op, så det passer lige. De er blevet afhærdet først i drivhuset og den senere tid med et dagligt ophold under åben himmel, så de er blevet til gode, stærke planter.Potterne med eddekoppeplante, tandstikkerurt og den nye tobaksplante, Nicotiana mutabilis blev stillet ud på jorden i spredt fægtning og derefter plantet og vandet godt og grundigt. Dermed er slaget om bedet skudt i gang. Håber skønheden sejrer.