Helt Hen i Haven

Dagen begyndte mild, vindstille og med et let gardin trukket for solen. Så jeg besluttede, at i dag skulle det være. De forspirede sommerblomster er blevet lidt for besværlige at styre i børnehaven. Nu må de ud at stå på egne ben under åben himmel. De er flyttet så meget ind og ud på det seneste, at de må være rimeligt afhærdede, og de er efterhånden helt umulige at holde med vand i de små potter. Nu må det briste eller bære.Samtidig, et andet sted i haven... De tre ovale bede, der er blevet lagt sammen til et stort, der smyger sig ned gennem haven, mangler planter. Der er alt for meget bar jord i de partier, der var græsplæne før fusionen. Jeg bryder mig ikke om bar jord... Med tiden er det planen, at der skal masser af stauder i dem, men for nu lige at få styr på mulighederne i det nye bed og for komme i gang på en prisbillig måde, har jeg været meget flittig med forspiringen i år.Planterne blev sat ud på jorden i deres potter og der blev flyttet rundt og byttet plads til kabalen gik op - og så der stadig er plads til lidt stauder og de dahlia'er, der også er blevet forspiret, men endnu må vente lidt med at komme ud.De fleste blev plantet i små grupper af tre eller fem planter for at opnå lidt ro og fylde i helheden. Men enkelte, som her stor hjertegræs, Briza maxima, samt opiumsvalmue og kæmpeverbena blev med tilstræbt tilfældighed plantet enkeltvis ind gennem bedet i håbet om, at det hele kommer til at se lidt vildt og naturligt ud.Forrige år havde jeg den smukke rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, der kastede temmelig voldsomt om sig med frø, der fortsat spirer lystigt. Fine små planter, der er lige til at grave op og flytte. Så nu er der også flyttet sådan nogle ind i et af de nye bede. Drømmebilledet af hvor lækkert, det bliver, står klart og tydeligt inde i mit hoved. Forhåbentlig kommer virkeligheden til at leve op til det. Nu gælder det bare om at være på stikkerne med vandslangen, for der er nogen, der har trukket gardinet fra, og det tørrer voldsomt derude.