Helt Hen i Haven

Sød kartoffel i krukkerne 2.0

ipomoea-batata-sweet-caroline-light-green-12Pludselig fik det en brat ende med de forskellige sorter af sød kartoffel, Ipomoea batatas, som jeg har været så glad for at have som bladplanter i krukkerne hele sommeren. Vejret må have overskredet en eller anden magisk grænse for, hvad de kan holde til, for de er simpelthen klappet sammen på stribe, ligesom Dahlia gør, når de får et strejf af frost.ipomoea-batata-sweetheart-purple-12De smukke sorter med limegrønne og bordeauxrøde blade dyrkes jo ikke med henblik på høst af sød kartoffel, men jeg har været ret spændt på, om der alligevel skulle være udviklet knolde i krukkerne. Og sandelig om ikke der var bingo i den store krukke med Ipomoea 'Sweet Heart Purple', der indtil nu har vokset, som om den blev betalt for det. Knoldene er ikke så store, og de ryger ikke i køkkenet, men er lagt til overvintring i bakker med tør pottemuld. Det kunne da være sjovt, hvis de kan komme igen til næste forår, ligesom Dahlia knolde.ipomoea-batata-sweetheart-lime-12En enkelt krukke med sød kartoffel, Ipomoea 'Sweet Heart Lime', klarer den endnu, men den har også stået mere beskyttet tæt ved huset og inde under et udhæng. Den bringer minder om, hvor flotte planterne var indtil for nylig (som det ses her), og husker mig på, at der helt sikkert skal indkøbes sød kartoffel til krukkerne igen til næste år.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

One Reply to “Sød kartoffel i krukkerne 2.0”

Hey Lotte

Ku du ik lave såen begynder guide hvordan du har gjort med sød kartoffel i krukker?
Jeg mener helt fra hvor du har købt kartoflen, størrelsen på krukken….hvornår den er plantet osv
Vil bestemt prøve det til foråret 2017 😍
Vh Joy

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved