Helt Hen i Haven

Sidste udkald for at lægge tulipan løg

Jeg har været tilbageholdende med at lægge tulipan løg i år på grund af den verserende mosegrismistanke. Men helt uden går det bare ikke. Hvis nu jeg lægger løgene ganske tæt på de kejserkrone løg, der netop er lagt med det mål at holde mosegrise på afstand med deres skarpe lugt, går det forhåbentlig alligevel.Der er lige dukket yderligere bevismateriale op i sagen mod mosegrisene. En selvsået hyld, Sambucus nigra, der stod så fornuftigt, at den fik lov at blive stående, kæntrede pludselig. Det plejer hyld jo ikke at gøre, så mistanken om, at der var noget suspekt på færde, meldte sig. Et let ryk, så stod jeg med busken i hånden. Ingen rod, men stor overlevelsesevne og mange nye skud. Nu har jeg klippet toppen af den og plantet den igen, så får den en chance mere.Tulipan løg er jo nogle af de blomsterløg, der holder sig bedst og kan lægges senest, og derfor dem, det bedst kan betale sig at købe på udsalg sidst på sæsonen. Men nu er det ved at være sidste udkald, for nogle af løgene er faktisk begyndt at spire i posen. I jorden med dem i en susende fart. Det er løg af to tulipansorter, Tulipa 'Lasting Love' med farve som lækker rødvin, og Tulipa 'Brown Sugar' med en mørkt, teglfarvet nuance, der er blevet lagt sammen med de orange kejserkroner, Fritillaria imperialis. Det bliver vildt og forhåbentlig flot.Enkelte løg er ikke kommet i jorden, for de havde nogle skumle mugpletter, som ikke lige lovede godt for overlevelseschancerne. jeg vil jo nødigt putte noget i jorden, der i værste fald kan finde på at sprede sig til naboløg.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

2 kommentarer til “Sidste udkald for at lægge tulipan løg”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved