I disse ferietider er jeg lige nødt til at fortælle historien om en smart selvvandende krukke, jeg har fået lov at teste. Jeg fik krukken for halvanden måned siden og besluttede straks, at den lige passede på træterrassen ved siden af det spiselige staudebed. Der plejer at stå en række almindelige krukker, men de ender altid med at være et sørgeligt syn, fordi de er næsten umulige at holde med vand et så udsat sted, der ovenikøbet ligger langt fra vandhanen.
Den nye krukke blev, placeringen taget i betragtning, plantet til med forskellige krydderurter. Det geniale ved krukken, der er fremstillet af nydelig genbrugsplast i et enkelt design, er, at den rummer et stort vandreservoir, der fyldes op gennem et hul i kanten. Resultatet er, at krukken vander sig selv, så længe der er vand i reservoiret. Og det er der længe. Det er blevet fyldt tre gange på halvanden måned.
Resultatet taler for sig selv. Timian og lavendel blomstrer smukt, selleripersille og esdragon vokser frodigt, og det er ved at være tid til at høste valsk bønne. Jeg er bange for, at den selvvandende krukke er betydeligt bedre til at passe planter, end jeg er. Og den hygger også om planterne, når jeg ikke lige er hjemme. En overløbsventil sørger for, at overskydende vand løb væk, hvis det regner, så planterne ikke risikerer at drukne.
Det er ikke svært at finde ud af, hvornår der skal fyldes vand på den selvvandende krukke. Et lille display ved siden af påfyldningshullet viser vandstanden i reservoiret. Når der er tre blå dråber, er reservoiret fyldt op. Når ingen af de tre dråber er synlige, er det nu, jeg skal hente vandkanden.
Den selvvandende krukke findes i flere modeller og størrelser. Denne er faktisk en af de mindre. Det er Gunnar Christensens Planteskole, der importerer krukkerne fra Crescent Garden. Du kan læse mere og finde forhandlerliste her.
Indlægget er sponseret.
One Reply to “Selvvandende krukke passer krydderurter til UG”
Det må jeg nok sige! Selvvandende krukker – det er sku’ da smart! Og så ser den faktisk heller ikke helt dum ud .