Det er ikke nogen hemmelighed, at blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af mine yndlingssommerblomster. Derfor blev der taget frø af planterne sidste år men for en sikkerhed skyld også indkøbt nye. Der blev sået og passet, priklet og plantet, og det er alt sammen meget godt og rimeligt vellykket. Nu viser det sig bare, at sidste års planter på fornem vis har klaret det med formeringen selv. De selvsåede planter blomstrer nok så fint nu – noget tidligere end de forspirede – og planterne er også både større og stærkere end de udplantede.
Det er et absolut hit her i haven. Blomsterkørvel er en skærmplante, der ikke ligner nogen anden med de asymmetriske og uregelmæssige blomster i lette skærme. Dem må der gerne komme rigtig mange af.
Den vilde gærde valmue, Papaver dubium, hører for så vidt ikke hjemme i blomsterbedet, som den selv har fundet vej til. Men de røde silkepapirsblomster, der popper op som overraskelser mellem de endnu grønne stauder lige nu, er da ikke til at stå for. Kunsten er at få planterne luget, før de danner frø. Det er de nemlig rigtig gode til, og nu skal blomsterbedet jo ikke blive til en valmuemark.
Sidste års lækre krukkeplante, gyldenlakken Erysimum cheiri ‘Poem Pastel’ blev forsøgsvis plantet ud i blomsterbedet sidste efterår. Det overlevede den ikke, men til gengæld nåede den at stifte familie. Blomsterne på de selvsåede planer ligner meget godt forældrene med den fantastiske farvekombination af violette og lysegule nuancer, men planterne er ganske lave, nærmest tæppedannende og blomsterstænglerne ikke over 15-20 cm.