Helt Hen i Haven

Sidste år såede og plantede jeg en pose blandede gamle grønkålssorter. Det var lidt en skuffelse, for planterne var alle sammen ens omend ganske flotte. De fik plads som kantplanter i køkkenhaven, hvor de gjorde pæn fyldest hele sommeren, selv om de blev udsat for en del modgang undervejs, som det fremgår her. Men nu har de så sandelig også klaret sig igennem vinteren i fin stil.Kålstokkene har udviklet sig til de sejeste, tykstammede miniaturetræer, der nu har fået en frisk grøn krone efter vinterens modgang. De er virkelig fine, så nu får de lov at blive stående. Det kunne da være sjovt, hvis de også giver sig til at blomstre.Kollegakålplanterne i den anden ende af køkkenhaven har haft knapt så gode betingelser, for de er åbenbart placeret langs en rådyr-hovedfærdselsåre. Det betyder, at de nye skud bliver spist, lige så hurtigt som de skyder frem, og planterne ser mildt sagt afpillede ud.Bladarrene fra sidste sommers store blade er med til at give “stammerne” deres sælsomme knortede udseende, og de sørger også for et fint farvespil med deres bløde, blege overflade.