Helt Hen i Haven

Rød hør og svovlgul kosmos blomstrer i skærehaven
Skærehaven

Der er omsider kommet så meget gang i skærehaven, at jeg begynder at kunne høste blomster til buketter, sådan som intentionen var. Udvalget er fortsat begrænset, men der er masser af gode sager på vej. Foreløbig er det rød hør, Linum grandiflorum, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, og masser af morgenfruer, Calendula officinalis, der er mest gang i.

Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus

Svovlgul kosmos ... det yder lidt som en dårlig science fiction film om det ydre rum. Men det er altså en dejlig sommerblomst i en lækker gul-orange farve, der er super god til buketter.

Morgenfrue, Calendula officinalis

I den gule og orange del af farveskalaen, der efter planen skal findes i midten af den farvevifte, planterne i skærehaven er plantet/sået i, er der også virkelig gang i morgenfruerne. Jeg såede et brev blandede sorter for at kunne høste blomster i flere forskellige nuancer afhængigt af dagens behov.

Rød hør, Linum grandiflorum

Rød hør er en sommerblomst, jeg først og fremmest såede af nostalgiske årsager. Vi havde den altid i min barndoms have mellem bærbuskene bagerst i haven. Det er ikke så tit, man ser den, men den har en totalt lækker rød farve. Den enkelte blomst holder ikke så længe, men der kommer hele tiden nye, for der er et hav af knopper på en plante. Og så tiltrækker den svirrefluer, der jo spiser bladlus, og det kan vi godt li'. Ikke mindst fordi bladlusene er ude efter svovlgul kosmos.

Havebuket

Nu der er blomster at plukke af, gælder det bare om at komme i gang. Det er jo afskæringen, der holder gang i produktionen. Så jeg skyndte mig lige at klippe et par hurtige havebuketter til placering rundt om i haven. Jeg synes, det er så hyggeligt, når der står buketter som små overraskelser rundt om på havebordene.
Og i dag - den 9. juli 2019 - må her gerne være lidt fint, for haven er åben i aften fra 17-21. Vær velkommen på Sondrupvej 42, 8350 Hundslund.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Rød hør og svovlgul kosmos blomstrer i skærehaven”

Hvad er din erfaring med morgenfruerne. Spreder de sig ikke vildt med frø?

Lotte Bjarke

Jo uhæmmet 😊🌼 men de er nemme at hakke væk. Mvh Lotte

Hvor er det dejligt med masser af skæreblomster. Mine lader vente på sig, men jeg kom osse lidt sent igang med såning. Der er heller ikke så meget knald på farverne her 😉 er mest til sarte lyse farver. Men det er godt vi ikke alle er ens 😉
Rigtig smuk weekend til dig

Knus
Lone

Lotte Bjarke

Hej Lone
Det er bare skønt at kunne fråse i blomster. Jeg har både blide og vilde farver, så der kan plukkes blomster, der passer til dagen og humøret 🙂
Fortsat skøn weekend.
KH Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved