Helt Hen i Haven

Præriekrukke med gule stauder i sommervarmen

Forleden var jeg så heldig at være med til et herligt arrangement med indlagt workshop i Gartneriet Pedersen. Den bundne opgave lød på at tilplante en krukke med en spændende staudekombination efter eget valgt. Det er noget af en opgave, når der er frit valg på alle hylder i en slikbutik af et staudegartneri. Så kan krukken kun være for lille 🙂 Men rygterne fra det prestigefyldte Chelsea Flowershow lyder, at gule farver er ved at blive taget til nåde af havedesignerne igen, så det var lidt oplagt at forsøge sig med en gul i gul kombination tilsat inspiration fra mit besøg i Lianne Pots forrygende præriehave i Holland forleden. Hermed resultatet. En gul præriekrukke 🙂Foruden prydgræs, som der nødvendigvis må være, hvis krukken skal have et prærietouch, er purpursolhat, Echinacea purpurea, også nærmest et must, når vi taler præriebeplantning. Den findes jo heldigvis i en meget lidt purpur men meget lækker gul version, så både tema 1 og tema 2 i min gule præriekrukke kunne blive honoreret.Røllike, Achillea millefolium, synes også at passe fint til prærieudtrykket.Og den karamelfarvede Heuchera, som jeg er ret vild med, blev valgt for at dysse det hele lidt ned og binde helheden sammen. Det var en herlig opgave, og det var sjovt at se, hvor forskelligt de forskellige deltagere valgte at tilplante deres på hver sin måde flotte krukker. Det er langt fra første gang, jeg planter stauder i krukker, for ikke mindst på denne årstid har man stor glæde af dem, og så er det dejligt at vide, at planterne kan genbruges i havens bede efter endt krukkekarriere.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

4 Replies to “Præriekrukke med gule stauder i sommervarmen”

Karen Engsig-Karup

Åh, hvor det glæder mig, at gul er ved at være comme il faut igen! Jeg har altid elsket gule blomster og lavede i efteråret endda et helt gult/orange bed efter nogle af dine anbefalinger. Det ville have været et billede værd, havde det ikke været for tørken i maj. Men næste år… ! 🙂

Lotte Bjarke

Hej Karen
Så er vi to – der findes simpelthen så mange skønne gulblomstrede sager, der burde være meget mere fremme i rampelyset.
Tørken er også ved at udvikle sig til lidt af et mareridt her på matriklen. Men der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Nu får vi da i det mindste afklaret, hvilke planter, der kan klare mosten og hvilke, der ikke kan 🙁
KH Lotte

Lise Sørensen

Meget smuk krukke du fik lavet.Interessante planter hver for sig også.Hvor er den gule purpursolhat flot!Jeg holder også af den gule farve i beplantningen!

Lotte Bjarke

Hej Lise
Jeg synes, gule blomster lyser så fint op, og kombineret med fx hvide og limegrønne nuancer, er de utroligt smukke. Lad os få mere af det 🙂
Mange hilsner Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved