Det er noget af en gyser at komme ud i haven om morgenen efter en frostnat. Ikke bare fordi det er koldt, men også fordi de ellers så smukke påskeklokker, Helleborus x orientalis, har lagt sig fladt ned.Heldigvis er det bare en del af planternes selvforsvarsstrategi. Når solen kommer frem, retter de sig igen, og ser ganske uanfægtede ud. Vildt fascinerende, at nogle planter på den måde kan tåle kulden, mens andre klapper sammen som kogt spinat ved det mindste strejf af frost. Jeg har lige læst mig til, at det hænger sammen med nogle særlige antifrostproteiner i cellesaften, der forhindrer, at iskrystaller vokser sig store, som de fx gør i gammel vaniljeis, der har ligget for længe i fryseren. Heller slush ice i cellesaften end kompakt is. For planten handler det jo om at kunne bevare evnen til at trække vand op i de overjordiske dele.Med andre ord, ingen grund til panik. Påskeklokkerne har det fortsat fint, og der er mange flere blomster på vej. Ind imellem husker jeg at gøre mig selv den tjeneste at vende de nikkende blomsterklokker om, så jeg kan nyde de små kunstværker, de er hver for sig.