Jeg har drømt meget om det nye staudebed, jeg stillede mig selv i udsigt med nytårsforsætterne, uden helt at have regnet ud, hvor det skulle være. Men da jeg gik i lag med at "rydde op" i en gammel sammenfiltret pilebusk, så man nu kan se dens sjove, krogede ben, stod det pludselig lysende klart. Frem med vandslangen, der tegnede konturerne af mit nye bed på græsset. Det så helt rigtigt ud 🙂 Spade fat i et ubevogtet øjeblik, og så røg der hurtigt et hjørne af den lidt umotiverede "plæne" midt i haven, hvor mos og muldvarpeskud alligevel er det eneste, der for alvor vokser.
Under pilen har der hidtil kun vokset fine, forårsgule kodriver, Primula, og så en masse vorterod. Kodriverne passede jeg på, og vorteroden er det næppe værd at tage kampen op med, så farvetemaet er slået an. Det skal være gult på den gode måde. Sådan mest citrongult og limegrønt og måske lidt blåt eller lilla inspireret af Helen Dillon.
Kejserlys, Asphodeline lutea, som jeg "opdagede" sidste år i den gule have ved Sissinghurst i Sydengland, er jeg i hvert fald nødt til at se, om jeg kan opdrive… Nu går planlægningen og drømmerierne i gang. Og selv om det ikke bliver på Sissinghurst niveau, så bliver det bare så dejligt. Jeg kan allerede se det for mig 🙂
