Helt Hen i Haven

Nyt drivhus på vej 7.0

Det store drivhusprojekt er gået ind i en ny og helt afgørende fase efter rejsegildet for 14 dage siden. Der er nemlig kommet glas hjem, så det er nu, det bliver til et rigtigt drivhus. Det er fuldstændig fantastisk.Det er min handyman, der har stået for alt design og konstruktion fra den første gang mørtel blev blandet til nu, hvor glasset bliver sat i. Der er kælet for alle detaljer og regnet snedige løsninger ud på stribe. Det bliver helt vildt lækkert. Glasset bliver lagt imellem to gummilister og skruet fast med glaslister af træ. Og hele konstruktionen er blevet grundigt blæsevejrssikret med afstivning af galvaniseret stål. Let, elegant og solidt.Status lige nu er, at der er sat glas i hele taget og den ene langside, og nu tilvirkes der glaslister til resten af huset. Hold da op, hvor det nærmer sig. Der er nærmest sket mirakler i denne weekend, hvor byggeriet har rykket sig med syvmilestøvler.Jeg kunne så ikke lige dy mig for at afprøve stemningen under glastaget. Og hvad kunne være mere naturligt end at benytte lejligheden til at nærstudere Lars Lunds fine nye bog, der har titlen Kom videre med dit drivhus. En bog til dem, der vil andet og mere end dyrke tomater i kapillærkasser i deres drivhus. Den målgruppe hører jeg til 🙂 Læs mere om bogen her. Det virker godt, drivhuset. Nu skal der drømmes drivhusdrømme - mulighederne står jo nærmest i kø.  Ih, hvor jeg altså glæder mig til at flytte ind.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

7 Replies to “Nyt drivhus på vej 7.0”

Han skal da bare i gang med en produktion. Tak for omtale af Kom videre med dit drivhus 🙂

Han mener vist, de vil blive for dyre 🙂
Tak for i dag.
KH Lotte

Hvor bliver det smukt og stilrent. Det bliver spændende at se, hvad du vil dyrke i det.

Hej Karna
Jeg har jo et andet drivhus i køkkenhaven til hard core produktion – det nye bliver planteværksted og til hygge og lidt af det spændende. Glæder mig så meget til at flytte ind 🙂
KH Lotte

Hej

Har set dine billeder med store interesse da jeg selv har planer om et 30 kvm orangeri i selvbyg. Hvor har I købt de metal afstivere henne?

Hej Karsten
Dem har min gemal fået fremstillet ved den lokale smed.
Mvh Lotte

Okay, tak for svar 🙂

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved