Helt Hen i Haven

Nye minitræer af tempeltræ, valnød og eg til samlingen

Der er kommet en hel flok nye minitræer til samlingen omkring spejlbassinet på terrassen. De fleste af træerne er fundet her på matriklen, gravet op og plantet i en krukke. Men nu er der også kommet minitræer til udefra. Forleden besøgte jeg Gartneriet Thoruplund, der kan noget ganske særligt. Gartneren har nemlig knækket koden til at få tempeltræ, Ginkgo biloba, til at spire. En kunst som de færreste mestrer, så han holder kortene tæt ind til kroppen. Resultatet er de sødeste små velproportionerede tempeltræer, der passer perfekt i min krukkeforsamling rundt om spejlbassinet. Minitræerne fås i butikker over hele landet.

Måske er der endda flere tempeltræer på vej til krukkegruppen. For jeg var så heldig at få lov til selv at så et par af tempeltræets nøddelignende frugter, der havde været igennem gartneriets hemmelige forbehandling. Nu venter jeg spændt på resultatet. De var allerede begyndt at spire, så det ser lovende ud.

Ny i gruppen af minitræer er også valnød, Juglans regia, der er spiret nok så fint fra sin store nød og har fuld fart på.

Og så er der kommet lidt flere reagensglasegetræer til. Agern fra haven opsamlet i efteråret spirede nok så fint og dekorativt på reagensglas, men nu er tiden inde til, at de skal have jord om rødderne, før de bliver alt for sultne.

Planterne er rigtig fine, men rødderne er så lange, at det er problematisk at potte dem. Så jeg starter med en rodbeskæring frem for at begynde at bøje rødderne rundt i potten. Der sker ikke noget ved at klippe det nederste af rødderne. Måske bortset fra at væksten hæmmes lidt. Men det gør jo lige nøjagtig ikke noget, når det gælder minitræer.

Det er i det hele taget tricket med de små træer, at de ikke skal have det alt for godt i krukkerne. For så bliver de hurtigt alt for store. Begrænset adgang til vand og gødning betyder, at de bevarer proportionerne pænt. Her er de lidt støre træer ahorn, fuglekirsebær og ask, der efterhånden har stået i krukkerne i mange år. De små nye træer er placeret tættest ved hækken, hvor der er lidt skygge, så de ikke får det alt for varmt, når solen skinner.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

En kommentar til “Nye minitræer af tempeltræ, valnød og eg til samlingen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

' skin='skin2'}}

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved