Helt Hen i Haven

Mus i forårsblomsterne

Musegnav-1Det er bare ikke i orden! Jeg havde nogle ekstra Primula planter stående på lager i drivhuset til flere krukkeprojekter, men nu er der nogle mus, der har holdt en kæmpefest. De har simpelthen guffet blomsterne i sig fra en kant af.Viola cornuta-16Tidligere på året gik det ud over nogle stedmoderblomster, men de nyindkøbte hornvioler har dog fået lov at stå. Primula smager åbenbart bedre… Håber, rosiner smager endnu bedre, for det er lokkemaden i de fælder, der nu er blevet sat.

Påskekrukker-29Jeg har også oplevet, at der er gået mus i potterne med forårsløg. Men kun i nogle af dem. Krokus er de fx vilde med, mens våriris og narcisser får lov at være i fred. Heldigvis for det, for det var netop narcisser, der skulle pottes i dag. Det er jo snart påske, og så er det rart at have krukker med fine narcisser til at pynte på terrassen. Foreløbig får påskekrukkerne lov at hygge sig i driverthuset, så de kan komme lidt mere i gang.

Narcissus Minnow-16I den store krukke er det en af mine yndlingsnarcisser, Narcissus ‘Minnow’, der har bittesmå blomster i skærme. Løgene er omplantet fra små potter, de er drevet i. Derfor er de ikke under jorden, som de ville være, hvis jeg selv havde drevet dem i krukken. Jeg synes faktisk, det ser ret godt ud, at man også kan se løgene.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

8 Replies to “Mus i forårsblomsterne”

Ååååh Herregud! De er jo sultne! Og bor der jo også! ?

Ja, det kan du jo godt ha’ ret i, og det er også gået fint, så længe det var et par enkelte, stilfærdige lejere. Men det ustyrlige kollektiv, det har udviklet sig til, er simpelthen for meget 🙂

Jeg kan godt forstå, at du har fået nok. Jeg har det også sådan, at man må leve med naturen og dermed også dyrene. Men når det tager overhånd, er man nød til at gøre noget for at regulere. Musefælder er ok hos mig også 😉

Havehilsner Ina
http://annasplads.dk/

Jeg har på fornemmelsen, at jeg nok har været lidt for rar lidt for længe … Det er helt klar nødvendigt at regulere lidt i bestanden nu – har lige tjekket – nu er der i hvert fald en mindre 🙂
Mvh Lotte

Et ekstra effektivt lokkemiddel til musefælderne er peanutbutter 😉

🙂 Det må prøves – kan dog oplyse, at rosinen også virkede.
Mvh Lotte

Aj altså, hvor ærgerligt! Godt at de ikke har guffet helt ned til roden så er der håb om nye blomster når musene er væk.

Ja, heldigvis er det vist mest blomsterne, de kan li’ så planterne er nogenlunde intakte.
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved