Helt Hen i Haven

Mobil siveslange til de nyplantede

Nyplantning-3Indflytningen er i fuld gang i det nye bed, der opstod i forbindelse med en trapperenovering. Der er flyttet tundt på en del planter, og der er kommet et par nyinvesteringer til. Blandt andet en flot oktoberkirsebær, Prunus subhirtella 'Autumnalis', der blomstrer fra oktober til januar, hvis det ikke er alt for koldt. Det bliver en dejlig modtagelse ved trappen, der fører op til fordøren.Siveslange mobi-2Det er selvfølgelig ikke særlig genialt at plante nyt i en grusbunke umiddelbart før, det sætter ind med tropevarme. Men det var jo ikke til at vide. Det er nærmest umuligt at vande på højen, så nu har jeg lavet et mobilt vandingssystem, der kan bruges både her og i andre bede, der ikke er så heldige at have indbygget siveslange.  Det er i al sin enkelthed et stykke siveslange med en knude i den ene ende og en kobling i den anden, så den kan kobles direkte på vandslangen. Dermed kan siveslangen smides ind i bedene, når der opstår behov for assistance, og vande stille og roligt på den gode måde, hvor vandet havner der, hvor det skal, nemlig omkring rødderne og ikke alle mulige andre steder.Cornus kousa Satomi-3Den anden nyinvestering til bedet er den smukke koreakornel, Cornus kousa 'Satomi'. Med vanlig sans for at holde mig til planerne gik jeg i byen for at købe en stjernemagnolie og kom hjem med koreakornellen, der stod og råbte "ta' mig med" meget højt. Den er lige sprunget ud og den er altså rigtig fin 🙂Erigeron karvnskiamus-1På de helt umulige steder i bedet, hvor der bare er knastørt, har jeg plantet bakkestjerne, Erigeron karvinskianus. Jeg har nogle billeder fra engelske haver inde i mit hoved, hvor bakkestjerner vokser mellem fliser og i afsatser på gamle mure, så jeg forventer, at det vil være en perfekt staude til at bløde det stenede trappeparti op.

Nyeste blog indlæg

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne


Blomsterkaos i skærehaven


Ny bil udløser nyt bed og planterokade


Selvsået kongelys og fennikel fuldender staudeskrænten


Tørketålende røllike er perfekt til den nye staudeskrænt


Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Arkiver

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Efterårsplanter i blide nuancer til krukkerne

Blomsterkaos i skærehaven

Ny bil udløser nyt bed og planterokade

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved