Helt Hen i Haven

Mere plads til planter

Drivhusbyggeriet er ramt af vejrlig. Det er hårdt for tålmodigheden, men til gengæld frigiver det kræfter til diverse affødte projekter 🙂 Et af de bedre er den projekterede fusion af det hvide og det gule bed. Fusionen skal først og fremmest skabe en smuk adgangsvej til drivhuset, men samtidig giver den en populær sidegevinst i form af mere plads til planter og nytænkning af farvesammensætning.Igen måtte vandslangen på arbejde for at markere forløbet, og så blev der ellers skrællet græstørv af. Tørvene bliver genbrugt til at etablere græs rundt om drivhuset, så der går ikke noget til spilde.

Dermed har jeg fået nogle jomfruelige kvadratmetre jord, der bare venter på smukke planter. Planerne rumsterer vildt i mit hoved … det er godt, der allerede er spirer på vej i vindueskarmen.Sikkert er det i hvert tilfælde, at der skal plantes nogle stedsegrønne buske i bedet, så det ikke tager sig alt for trist ud i vinterhalvåret. Det gælder det om at huske sig selv på netop nu, hvor man virkelig kan se, hvad de stedsegrønne betyder for haven. Heldigvis har jeg flere krukker med oplagte genbrugsplanter, der passer perfekte i den farveholdning, der er på tegnebrættet efter fusionen af det gule og det hvide bed. Den skønne Skimmia japonica ‘Finchy’ er selvskrevet til formålet.

Følg bloggen

Nyeste blog indlæg

Dette er en test


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Lykken er en kasse spirende løgvækster


Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang


Klargøring til en ny skærehavesæson


Skærehaveplanter der kommer med posten


Arkiver

6 Replies to “Mere plads til planter”

Bare det var mig, der fik så megen plads! 🙂 Nina

Ja, Nina – jeg er vist en heldig kartoffel 🙂
KH Lotte

http://mitgronneunivers.blogspot.dk/ februar 5, 2017,  15:24

Det er skønt med ekstra plads til planter 🙂
Stedsegrønne kan ikke undværes i vinterhaven

Fuldstændig enig. Tak for din hilsen.
Mvh Lotte

Lækkert med et nyt og jomfrueligt bed, det er startet godt. Jeg kan anbefale rhododendron af dem med filtede blade, de er smukke året rundt. Du kan evt. kigge på min rhododendronfane på min blog.
Hilsen Lisbeth

Hej Lisbeth
Tak for din hilsen – ikke nogen dårlig ide med Rhododendron i den bagerste del af bedet … der er jo allerede et par stykker på den anden side af den nye havegang – det kan blive ret fint med en Rhododendron “tunnel”.
Mvh Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Dette er en test

Planter med frostvæske i årerne

Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved