Helt Hen i Haven

Løghøsten er en af de årlige begivenheder i haven, hvor man aldrig behøver at være i tvivl om, hvornår der skal sættes ind.

Løgene sender et klart signal om at tiden er inde ved at lade toppen knække og lægge sig sjusket hen ad jorden.

Det er nemt at bringe løghøsten i hus, for her på sandjorden slipper løgene jorden ved et ganske let træk i toppen.

Jeg er nu ikke særlig imponeret over løghøsten i år. Løgene er simpelthen ikke blevet ret store, men når toppen er knækket, er der ikke udsigt til yderligere vækst, så der er ingen grund til at lade dem stå. Nu ligger løgene lige og vejrer lidt på jorden, før de bliver lagt til tørre om et par dage.

Jeg har den ringe jord i det forhenværende aspargesbed mistænkt for at være årsagen til den beherskede løghøst. Den del af køkkenhaven har aldrig fået tilført kompost, som resten af arealet har, for det har jo ikke været til at komme til for asparges - der i øvrigt også har det udmærket med sandjord. Det må der gøres noget ved, så i første gang har jeg eftersået jordstykket med forskellige planter til grøngødning. Det er planter, der har den særlige egenskab, at de kan samle kvælstof fra luften og dermed gøde sig selv og jorden. Her er det frø af gul lupin, Lupinus luteus, der er på vej i jorden. Grøngødning skal nedmuldes i jorden til efteråret, og og så skal jorden helt sikkert også have et læs kompost.