Helt Hen i Haven

Stille og roligt er haven ved at genvinde sin status som spisekammer. Krydderurter kommer først, for mange af dem er jo stauder, der skyder frem i jordoverfladen efter vinteren, og faktisk aldrig bliver bedre, end de er lige nu. At nogle af dem så i nogen grad er ude af kontrol, er en anden sag. Det gælder fx havesyre, der ikke kun kommer der, hvor den oprindeligt blev plantet, men også alle mulige andre steder, fordi den sår sig selv temmelig effektivt. Men se lige, hvor fin den er - man kan da i det mindste prøve at spise sig ud af problemet.En anden krydderurt, der sår sig selv så effektivt, at man fristes til at opfinde begrebet krydderukrudt, er citronmelisse. Men igen, det er svært at være sur, når man mærker den liflige citronduft, mens man går og luger de fejlplacerede nye planter. Purløgene, der oprindeligt blev sået på en nydelig række, har formået at kolonisere den ene ende af aspargesbedet. Men det er den ende, hvor der er lidt for skyggefuldt til aspargeserne, så det får de egentlig lov til, bare de holder sig nogenlunde inden for rammerne.Hvis der er en plante, der fortjener betegnelsen krydderukrudt - med streg under ukrudt - må det være skvalderkål, der netop nu sniger sig ind på de ydre staudebede og popper friske, lysegrønne skud dagligt. De er et fint tilskud til madlavningen i dette stadie, men det er ærlig talt en uoverkommelig opgave at spise sig ud af det ukrudtsproblem, der truer. Jeg må vist i gang med at luge, så jeg kan få generobret grænserne.