Helt Hen i Haven

Kærtepileurt, Polygonum amplexicaule, er en af de stauder, jeg har allermest fornøjelse af i haven. Den fylder godt og er fin og grøn i bunden, så der ikke er plads til ukrudtet, og så tegner den de der fine, røde streger i luften over staudebedene i månedsvis hver sommer.Det må siges at være en stærk plante, når den arter sig, som den gør her på sandjorden. Den breder sig og danner satelitter, hvis den får lov, men den er langt fra så ekspansiv som slægtningen slangeurt, Polygonum bistorta, som jeg har en del kontroverser med. Her har den et fint og harmonisk naboskab med montbretia, Crocosmia masoniorum.Yderst på skrænten, hvor haven møder græsset og bliver til natur, har kærtepileurt og den lysegule skabiose, Scabiosa ochroleuca, der er meget effektiv til selvsåning, slået sig sammen med græs og vilde planter om at danne en naturlig overgang med et strejf af blomstereng mellem kultur og natur.