Helt Hen i Haven

Havebordet bliver efterhånden ikke brugt til alverden, men det står der jo, og indimellem, som i den forgangne solbeskinnede weekend, bliver det også benyttet til indtagelse af diverse og tilhørende hygge. Derfor har det lige fået lidt sensommerpynt, så man får lyst til at slå sig ned. Den gamle opsats er lige lovligt rusten til kager og den slags, men til lidt naturlig pynt fungerer den perfekt.Pynten er absolut ikke spiselig, i hvert fald ikke de spektakulære frøstande af pigæble, Datura stramonium, der er en helt igennem alvorligt giftig plante. De stærkt stikkende frøstande indbyder ikke ligefrem til konsum, og der er ikke mindreårige i nabolaget så langt ude som her, så de lidt mystiske og ret flotte pigæbler hører med til sensommerpynten. Pigæble vokser som temmelig uhæmmet ukrudt i et hjørne af haven. Trods de uskyldsrene, hvide blomster bliver hårdhændet bekæmpelse iværksat hvert år, men lige meget hjælper det. Der er altid frø i jorden, og planterne er usædvanligt livskraftige, selv om de bor på en sandbunke, hvor de dukker op, når kartoflerne er høstet. Den lille, hvidblomstrede krukkeplante har været med hele sommeren og har gjort det helt fantastisk. Wahlenbergia procumbens 'Spici Bell' hedder planten, der blev købt i en lille potte i foråret. Nu fylder den en hel masse og vælder med stor ynde ud over krukkekanten med bittesmå, hvide klokkeformede blomster, der afslører famileskabet med klokkeblomst, Campanula. Der er helt sikkert genvalg til næste år.