Helt Hen i Haven

Havebuket i november

Havebuket november-1

Sidste weekend var jeg imponeret over, at haven stadig var leveringsdygtig i blomster nok til en havebuket i oktober. I mellemtiden er det  blevet november, så jeg var lige nødt til at tjekke… Og jo, det er faktisk stadig muligt at plukke sig en buket. Det er en skønsom blanding af sommerblomster, genblomstrende stauder og endda lidt fra krukkehaven, hvor Euphorbia ‘Diamond Frost’ fortsat brillerer med skyer af små, hvide blomster, som den har gjort i mange måneder nu. Der er al mulig grund til at plukke løs, for lige pludselig kommer frosten, og så er ballet forbi.

Leucanthemum maximum-9

I staudehaven optræder margeritterne, Leucanthemum maximum, som om det stadig var sommer. De blev klippet ned efter den første blomstring, men jeg skal da lige love for, at de kom stærkt igen.

Nicotiana alata Lime Green-39

Vingetobak, Nicotiana alata ‘Lime Green’ har blomstret uafbrudt i mange måneder, og selv om den synger på sidste vers nu, kan man godt klippe sig til buketegnede stilke uden visne blomster.

November1401-86

Det er noteret, at der også skal sås stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, i køkkehaven til buketterne næste år. Selv om planterne bliver alt for høje og efterhånden er væltet og i det hele taget er noget værre rod, er de guld værd i havebuketterne ikke mindst i årets sidste, som forhåbentlig ikke er plukket endnu.

Nyeste blog indlæg

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne


Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven


Forsøg med spagnumfri så- og priklejord


Nyt spejlbassin omringet af frytler


Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Arkiver

2 Replies to “Havebuket i november”

Jeg plukkede også en buket i dag og tænkte det samme, at det var dejligt at kunne plukke en november-buket!
Hilsen Lisbet

Ja ikke 🙂 Det er da kun til at blive glad af.
Hilsen Lotte

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Gult og gråt og plantenyt til forårskrukkerne

Grænseoverskridende tulipanhøst skærehaven

Forsøg med spagnumfri så- og priklejord

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved