Det er tanken, at jorden under og mellem mine nyklippede buksbom kugler skal være dækket af et grønt tæppe af bunddækkeplanter året rundt. Men det går lidt trægt med at få vedbend, Hedera helix, til at brede sig på den tørre, lidt skyggefulde stenhøj.
Til gengæld breder den søde, lille krybende kambregne, Blechnum penna-marina, sig voldsomt under tilsvarende forhold et andet sted i haven. Helt ud i græsplænen faktisk. Så nu får vedbend assistance. Et spadestik minibregner er simpelthen blevet transplanteret hen på stenhøjen foran buksbomkuglerne. Vand på, og så ser det ud som om, de altid har været der. Nu kan de godt gå i gang med at brede sig.
Helt opgivet vedbend tæppet har jeg ikke. De stiklinger, jeg plantede 1. marts, er blevet til fine planter med et godt rodnet. Nu har de fået de lange ranker studset for at sætte gang i forgreningen, og så er de blevet plantet ud i bedet. Så må vi se, om de to forskellige bunddækkeplanter kan enes om pladsen. Så længe plantetæppet bliver tæt og stedsegrønt, så der ikke bliver plads til ukrudt, er jeg glad. Man skal nemlig være fakir for at synes om at luge i det bed, hvor kristtorn træerne smider deres ualmindeligt stikkende blade.