Da jeg rundede hjørnet af terrasssen midt mellem det ene og det andet, blev jeg pludselig ramt af en uventet, meget lækker, sødmefyldt duft og måtte slå bremserne i. Hvad mon? Det viste sig at være den Skimmia japonica, der har klaret sig siden julekrukkerne, som nu er sprunget ud. Den er ikke alene ualmindelig sød med de små, cremefarvede blomster mellem de teglrøde knopper, den er også en af forårets duftoplevelser til gavn og glæde for både havefolk og forårsinsekter.
Den cremefarvede model i en anden krukke, Skimmia japonica 'Thereza' hedder den vist, måtte straks tjekkes. Og jo, den er også ved at springe ud, og myrerne har fundet vej til nektaren.
Der er i det hele taget umådeligt meget liv i skovmyrerne her på matriklen. De bor i en kæmpetue i en fjern afkrog af grunden. Der skal man ikke stå stille ret længe, men når man gør det alligevel, kan man ligefrem høre, hvor travlt de har med at myldre. Egentlig havde jeg drømt om at få luget bedet under piletræet, men med de første 17 myrer ned af nakken, opgav jeg det projekt for nu.
Den smukke, stedsegrønne Pieris japonica, er også sprunget ud og byder sig tydeligvis til med masser af nektar, for også den er helt levende af myrer.
Det varme vejr har lokket de første, overvintrede sommerfugle på vingerne i jagten på nektar. De ser noget flossede ud de gamle - som fx denne nældens takvinge, der har lidt større takker i vingerne end normalt. Men det må da være en trøst at kunne indtage sin frokost på så dejlig en restaurant.