Det er altid en sorgens dag, når grønsagsdrivhuset skal ryddes efter en dejlig, lang sæson. Men nu er vi nået dertil, hvor tomaterne revner, bare man stirrer stift på dem. Gråskimmelen er virkelig i sit es og slår til ved det mindste sår på både frugter og blade. Så der er ingen vej uden om.
Det er nemmest at klippe de næsten træede tomatranker ud af spiralerne, der har holdt dem oprejste. Utroligt, så meget en plante kan blive til i løbet af en sommer. Mens jeg klipper løs, trøster jeg mig med, at en grundig oprydning nu er første skridt på vejen til endnu en god sæson næste år.
Jeg har et stålsat princip om, at der ikke skal være plantemateriale i grønsagsdrivhuset hen over vinteren, som skumle plantesygdomme og skadedyr kan overvintre på, så de ligger på lur, så snart der kommer nye planter ind. Altså skal alle planter op, planteaffaldet ud af drivhuset og alle de tomater, der rasler ned under processen, skal rives sammen og samles op.
Der ser tomt og trist ud efter sådan en omgang, men godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Nu må jeg hellere få vasket glasset, og så kan havemøblerne komme i ly for vintervejret.