Det rosa bed er tilplantet med massevis af stauder med sådan lidt skarpe rosa og røde nuancer, der klæder hinanden og den grønne bag- og undergrund i bedet sommeren igennem. Men lige nu er det faktisk meget lidt rosa. Det er til gengæld ikke spor planlagt, men farvespillet i bronze, messing og dybt rød er nu alligevel ret lækkert, synes jeg. Her er det en forårskåd træpæon, Paeonia suffroticosa, der har foldet bladene ud. Bag den står den smukke allegheny-bærmispel, Amelanchier laevis, der netop er blevet udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven, som det fremgår af sidepanelet på bloggen. Hvorfor i alverden de dejlige busk hedder noget så besværligt, fortaber sig i botanikken, men i hvert fald er den absolut anbefalelsesværdig, for det er en af de buske, der byder på flere årlige oplevelser. Smuk lige nu fyldt med en sky af hvide blomster, der spiller fint sammen med de bronzefarvede løv. Bladene bliver snart grønne, og så følger en periode, hvor mat-røde bær fylder kronen, der slår over i fantastiske høstfarver som afrunding på sæsonen. Den her rødbladede japansk løn, Acer palmatum, som jeg med skam at melde har forlist sortsnavnet på, er super god som let baggrund for de rosa stauder senere på sommeren, men også ret lækker i samspil med de mere bløde forårsfarver i bedet. Bladene, der er ved at folde sig ud, ligner små, krogede troldefingre, der er ude på ballade, synes jeg, men jeg har nok bare en lidt for livlig fantasi...Apropos trolderi og fantasi, så er jeg nødt til at fremhæve den her magiske skønhed, der til min store og udelte glæde lige er sprunget ud i det rosa bed. Persisk fritillaria, Fritillaria persica, hedder den. Er den ikke bare smuk, med de mørkt violette - næsten sorte - blomsterklokker. Nært beslægtet med vibeæg, Fritillaria meleagris, og kejserkrone, Fritillaria imperialis, men alligevel helt sin egen på den rigtig gode måde. Jeg lagde løg i efteråret og håbede på at kunne nyde dette syn, for jeg har prøvet før og kun fået blade ud af det. Men i år lykkedes det heldigvis 🙂 Det bliver forhåbentlig ikke en engangsforestilling.