I efteråret lagde jeg hundrede erantis knolde i det gule staudebed. Jeg holder nemlig rigtig meget af erantis, Eranthis hyemalis, der ligesom hører med til et rigtigt forår. Lige nu står der helt nøjagtigt en (1) erantis og blomstrer i bedet. Det er ikke bare lidt skuffende. Det kan umuligt være noget med jordbundsforholdene, for i genboens skovbund lige på den anden side af vejen blomstrer de små, gule frøkener nærmest til overflod. Hmm. Mistanken retter sig mod de mus, der flittigt graver musehuller i bedet.
Så går det noget bedre med vintergæk, Galanthus nivalis, der breder sig pænt rundt om i haven. Men også i den disciplin er genboen temmelig overlegen med tusindvis af vintergækker i fri leg i skovbunden. Et fantastisk syn, som vi heldigvis alle sammen glæder os over dagligt.
5 kommentarer til “Et erantis mysterium”