Helt Hen i Haven

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Nyeste blog indlæg

Det er næsten for vådt til at være sandt


Planter med frostvæske i årerne


Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret


Lykken er en kasse spirende løgvækster


Kampen mod buksbomhalvmøl er fløjtet i gang


Klargøring til en ny skærehavesæson


Skærehaveplanter der kommer med posten


Arkiver

One Reply to “Erantis som bunddække”

Det er så fint, så kunne man ønske at anemonerne tager over efterfølgende og derefter bregner.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

LB Text & Ide

  • Artikler
  • Pressemeddelelser
  • Katalogtekster
  • Hjemmesidetekster
  • Havebøger
  • Affiliate marketing
  • Influencer

Lotte Bjarke

Sondrupvej 42 · 8350 Hundslund

+45 21487530 · post@lottebjarke.dk

Det er næsten for vådt til at være sandt

Planter med frostvæske i årerne

Årets haveprojekter står nærmest i kø i forårsvejret

Lotte Bjarke © Copyright 2023. All Rights Reserved